Projekbeskrivelse

Røntgen

Bitewings
Bitewings er røntgenbilleder taget i hver side af din mund med fokus på mellemrummene mellem dine tænder. Det er her caries oftest udvikler sig enten som et hul i kanten af en gammel fyldning eller på en tandflade der ikke tidligere har været angrebet. På bitewings ses caries i et noget tidligere stadie end hvis vi blot holder os til kun at lave den regelmæssige undersøgelse. Det er der flere fordele ved. Dels kan vi vejlede dig med et grundigere renhold i området, så du med et begyndende hul kan undgå boret på sigt. Desuden kan sekundær caries (caries i kanten af en fyldning) og primær caries (et helt nyt cariesangreb) opdages tidligere på det svært tilgængelige sted.

Generelt kan siges at caries i et stadie der endnu ikke ses klinisk i din mund, men som ses på bitewings i tandmellemrum, forårsager mindre tab af din tandmasse, og derved forbedrer din prognose i det lange løb.
På bitewings kan vi også se hvordan dit knogleniveau er med henblik på om du har parodontose. Egentligt kan du sige, at røntgen lader os se alt det der ikke kan ses med vores øjne, når vi kigger ind i munden. Og tit er det netop de ting der ikke ses, som er de vigtigste at behandle. Derfor er røntgen et meget vigtigt og nødvendigt redskab i en moderne tandlægepraksis.

Panoramarøntgen
Ortophan, eller panorama som det ofte kaldes, er et stort røntgenbillede som giver overblik over alle dine tænder på én gang, samt alt den omkringliggende knogle inkl. kæbeleddene. De bruges til bedre overblik over din tandstatus, så vi kan diagnosticere og sammen lave et forslag til behandlingsplan til netop dig.
På Orthopan billederne opdager vi ofte ting, vi ellers ikke ville have haft mulighed for at se, og vi kan med sikkerhed sige, at behandlingsniveauet har taget et stort skridt i den rigtige retning, når vi nu kan tilbyde disse billeder på klinikken.

 

panoramic_x_rays[fusion_builder_container hundred_percent=

Røntgenstråling
Er røntgenstråling noget vi skal være nervøse for? Det er et spørgsmål vi tit får, og som der kan svares både ja og nej til. I gamle dage, og her mener vi for bare få år tilbage i tiden, afgav røntgenapparaterne væsentlig større strålingsdosis end de gør i dag. Det er udviklingen der har gjort at det nye og moderne udstyr kun afgiver en meget lille strålingsdosis, og samtidigt faktisk tager bedre billeder.

For at sætte det i perspektiv, så giver røntgenoptagelse af ét bitewing en dosis, der svarer til 3 timers normal baggrundsstråling (dvs. 3 timers ophold udenfor).

 

Yderligere information

Digital røntgen – klik her!