Tandskader
Tandskader kan inddeles i tandbrud, løsning af tand, indslået tand, og mistet tand.
Tandbrud
Et tandbrud kan omfatte kronen, roden eller begge, og det kan indebære, at nerven blotlægges. Brud, som er begrænset til emalje og en mindre del af dentinen, behøver ofte ikke umiddelbar behandling, men bør tjekkes af tandlæge. Brud, som blotlægger nerven er ofte smertefulde, og patienten har behov for snarlig henvisning til tandlæge.
Afbrækkede dele af tanden bør opbevares fugtigt, således at de eventuelt kan sættes på igen. Endelig behandling af den brækkede tand kan kræve rodbehandling, eller at tanden fjernes. Rodbrud vil ofte medføre rodbehandling, at tanden fastgøres eller fjernes – afhængig af brudtypen.
Løs tand
En løs tand lader sig forskubbe til siden eller ud af tandrækken. Hvis en mælketand er så løs, at der er fare for, at den kan mistes (fx falde ned i luftrøret), eller den skaber bidproblemer, bør barnet umiddelbart henvises til tandlæge for at få fjernet tanden.
En løs permanent tand kræver tandlæge, som sætter den på plads umiddelbart, fæstner den, og som følger patienten videre. Senere foretager tandlægen evt. rodbehandling.
Tand der er slået ind
En tand, der er slået ind, indebærer, at tanden er trykket ind i kæbeknoglen. Gælder skaden en mælketand, bør barnet komme til tandlæge, der kan vurdere, om tanden kan komme ud igen. Gælder skaden en permanent tand, bør patienten følges op og behandles af tandlæge. Det øger chancen for, at tanden kommer ud igen, eventuelt med senere rodbehandling.
Mistet tand
En mistet blivende tand er en akut situation, mens man ikke gør noget ved en mistet mælketand. En mistet blivende tand bør ideelt set sættes ind på stedet. Er tanden synligt beskadiget, bør den rengøres i koldt rindende vand og sættes ind. Undgå at berøre, gnide eller rense roden på tanden, da det kan fjerne rodfibre og reducere chancen for vellykket genindsætning. Den skadede person bør umiddelbart komme til tandlæge for at få fastgjort tanden og begynde behandling med antibiotika. Desuden skal der tages stilling til stivkrampevaccination.
Hvis det ikke er muligt at genindsætte tanden på stedet, bør tanden transporteres i munden, eventuelt i mælk. Tanden bør så hurtigt som muligt sættes på plads. Hvis rengøring er nødvendig, skal man bruge saltvand. Eventuelle blodrester bør skylles væk, før tanden genindsættes.
Man behandler med antibiotika. Stivkrampevaccine bør gives, hvis det er mere end ti år siden sidste vaccination.