Projekbeskrivelse

Parodontose

– er en folkesygdom!

Omkring 40% af befolkningen rammes af parodontose, især personer over 40 år. Lidelsen starter som en betændelse med blødning fra tandkødet og fordybede tandkødslommer. Stoppes betændelsen ikke, breder den sig til den knogle, tænderne er fastgjort til, hvorved denne trækker sig tilbage. Til sidst vil tænderne blive løse og falde ud. Læs mere om regelsmæssigt eftersyn her.

Parodontose er en meget lumsk sygdom, som kan komme pludseligt eller gradvist.

For det meste mærker man slet ikke til sygdommen før tænderne bliver løse eller når hævelse og tandpine hyppigere og hyppigere generer og så kan det allerede være for sent at redde tanden!

Vi kontrollerer ved de fleste undersøgelser alle tænder for parodontose.

Opdages sygdommen i tide, kan den oftest behandles, og tænderne blive raske.
 
Det er en af grundene til at regelmæssig tandpleje er så vigtig.

Parodontosen opdages oftest af tandlægen eller tandplejeren ved de regelmæssige undersøgelser. Vi vil derefter tilbyde dig en løbende parodontosebehandling, der tilpasses dit behov, og vi vil rådgive dig om din daglige tandpleje.

 

images[1]

På billede serien til venstre ses den gradvis nedbrydning af knoglen (fra venstre mod højre) som kan modvirkes ved at få tandstenen (det brune på tanden) fjernet med jævne mellemrum mindst hver 6. måned og for nogle særlige udsatte patienter op til hver 3. måned. Hvis ikke tandstenen fjernes vil tænderne løsne sig med tiden og denne proces er ikke reversibel og tanden vil ikke kunne reddes.

Regelmæssigt eftersyn – sådan holder du din parodontose under kontrol >>