Kroner

En krone er en kunstig erstatning for din naturlige tandkrone, der som oftest udgør hele den synlige del af tanden. Man anvender typisk kroner hvis en tand er repareret så meget at der er mere fyldning end naturlig tand, og der igen er skader på den, eller hvis tanden er rodbehandlet, er det også oftest bedst at sætte en krone herpå, som omslutter resttanden og derved styrker tanden.

En krone kan være lavet af forskellige materialer, og i forskellige kvaliteter. En god krone passer naturligvis i farven til det resterende tandsæt, pasformen skal være indiskutabel, og materialet skal være 100% fri for sundhedsskadelige stoffer. Vi benytter kun anerkendte kvalitetskroner, som oftest er fremstillet i Danmark.

 

Krone tværsnit

 

Krone typer:

Metalkeramik krone

Denne krone type er den stærkeste og mest brugte krone type som fremstilles. Den består af en guldlegering indvendigt for styrken og præcisionen og en porcelænsoverflade af kosmetiske hensyn som får den til at syne som en almindelig tand. Porcelænet føres helt ned over metallegeringen for at give det bedste kosmetiske resultat der hvor der er behov for dette.

Krone prep

Helkeramiske kroner

Disse kroner bruges i tilfælde og områder som på fortænder, hvor der kan være svært at opnå det ønskede kosmetiske resultat uden at bruge en ren porcelænsløsning. Dette gælder særligt hvor der skal opnås en meget lys farve på fortænderne og disse er næsten ligeså stærke som metalkeramik kronerne.

Enkelt krone

Plast kroner

Disse kroner bruges, hvis man søger et noget billigere alternativ som både kosmetisk og funktionelt kan genopbygge tænder med et omfattende tandsubstans mangel. Disse plast kroner består af akryl og har naturligvis ikke samme holdbarhed som de metalkeramiske og helkeramiske kroner.