Behandlingsplan
Det er uhyre vigtigt, at forebygge og behandle tandsygdomme. Der er dokumenteret øget risiko for infektioner i resten af kroppen, hvis man for eksempel har en ubehandlet parodontose eller rodspidsbetændelser. Undersøgelser viser at 98 ud af 100 tænder mistes på grund af skadelige bakterier, og kun 2 ud af 100 tænder mistes på grund af traumer/ulykker. At forebygge og behandle tandsygdomme er derfor indlysende. Forebyggelse kræver overblik. Er dette tilstede, kan der lægges en overordnet plan og strategi for, hvilke behandlinger der skal foretages nu og i fremtiden. På den måde kan man undgå pludselige overraskelser – både behandlingsmæssigt og økonomisk. Det er nemlig lang det billigste, at behandle tænderne rigtigt første gang.
Formålet med at have en individuel behandlingsplan er at:
- genskabe en god tyggefunktion
- tilgodese optimal æstetik
- sikre tandsættet på lang sigt
- planlægge bedste vedligeholdelse
For at vi kan lægge en individuel behandlingsplan er det nødvendigt at:
- foretage en klinisk undersøgelse
- optage nødvendige røntgenbilleder
- evt. fremstille gips modeller af dine tænder
- evt. tage kliniske billeder
- evt. stille diagnoser
- evt. indlede behandling af akutte smerter og sygdomme i tænderne
Tandlæge Keld Overgaard Kliniks individuelle behandlingsplaner tager altid udgangspunkt i dine ønsker og dit behandlingsbehov.
Behandlingsplanen bliver til i samarbejde mellem dig og din tandlæge.